Alle indlæg af Hans (646)

60 års jubilæum nærmer sig

Kære jubilar! Nu er det snart tid til 60 års jubilæum for Hold september 1964.

Nogle af os fik en overraskelse, da dronningen ved seneste nytårstale meddelte, at hun vi stoppe med sit job som regent. Det betød, at der blev iværksat mange initiativer, i forbindelse med tronskiftet.

Et af disse initiativer, var at vores nye konge etablerede en udstilling om sit liv indtil nu.

Denne udstilling kan vi lige nå at se i forbindelse med vores jubilæum, da den slutter dagen efter.

Vores program den 7. september 2024 vil være.

Som sædvanlig får vi morgenmad på Kassernen i Gothersdage, hvor vi mødes kl. 09:00

Kl. 10:00 går vi til Amalienborg Museet og ser udstillingen Frederik 10. konge af i morgen. Her er mere om udstillingen.

Kl. 11:45 går vi ud på Slotspladsen og ser vagtskiftet.

I det gode vejr (?) kan I derefter nyde omgivelserne og langsomt begive jer til Amaliegade 11, hvor der venter jer en god og lækker frokost på Restaurant Amalie. Vi forventer at frokosten starter kl. 13:00.

Frokosten består af:

Marineret sild og karrysild med løg og capers
Pandestegt rødspættefilet med remoulade
Gravad laks med sennepsdressing og dild
Mørbradbøf med bløde løg og surt
Tre Danske Oste
Brød og smør​

Drikkevarer er for egen regning. Vores program er slut, når frokosten er slut.

Tilmeld dig ved at sende en mail til hans@lapalma.dk (610646) og betalt kr. 450 til mobile pay 20910601 elller på konto 5356 0000448713 senest den 1. august 2024.

Niels-Ole Døssing bisat

Den 5. september 2019 døde vores kammerat Niels-Ole Døssing (609). Han havde glædet sig til at være med til vores 55 års jubilæum den 14. september 2019.

Han blev bisat den 13. september 2019 fra Ellevang Kirke.

Der var en krans fra Hold September 1964 til bisættelsen.

Hold september 1964 bidrog med en krans til bisættelsen

Støttekoncert i Stærrekassen

En af vores kammerater (673) har modtaget en opfordring til at give denne besked fra musikkorpsets venner videre:

Vi har fra vores æresmedlem, oberst Lasse Harkjær, modtaget følgende opfordring:

_________________

For nogle måneder siden blev jeg af en god kollega ved Livgarden spurgt om jeg ville være med til at lave en støttekoncert for ”Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – LMS”. Da jeg satte mig ind i foreningens arbejde, sagde jeg straks ja.

Derfor gennemfører vi nu en støttekoncert i Stærekassen med sangerne Anna David og Bobo Moreno som solister, og ikke overraskende Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Det bliver en aften i film- og populærmusikkens tegn.

Koncerten finder sted 4. september kl. 19.30.

LMS’ protektor, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte overværer koncerten, og der er også inviteret ministre og ordførere fra folketinget, fordi det er sjældent – måske første gang – at der laves en støttekoncert for psykisk syge.

Gennem gode donationer er alle omkostninger dækket, så billetprisen går direkte til LMS’ arbejde. Man kan derfor betragte sin billetpris som en donation til LMS’ arbejde, og så får man ovenikøbet en oplevelse ud af det. Der er billetter til 150,-, 200,- og 250,- kr.

Spred gerne det gode budskab ud til venner og bekendte, at billetter købes på: www.lmsos.dk/koncert

Vi skal jo gerne have fyldt salen, som Bering Flowers pynter op uden beregning, og hvor vores gode garderven, Damgaards Vinhandel, har doneret et glas champagne til alle i pausen.

Livgardes Musikkorps venner

Dette er en forening der har følgende formål:

Foreningens formål er at virke for udbredelse og fremme af militær og harmoniorkester musik samt kendskab til Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Dette fremmes blandt andet ved at medvirke til at bevare og styrke musikkorpset samt udbredelse af korpsets musik.
Foreningen samarbejder med musikkorpset og dets musikere. Foreningen har tillige til formål at skaffe medlemmerne gode tilbud om musikkorpsets virke.

Du kan få mere information her